Kiroterapi

Livskvalitet og sundhed.


Hvad er Kiroterapi


Kiroterapi er en behandlingsform, der kan påvirke din livskvalitet og din sundhed. Som regel begynder vi først at reparere på kroppen og sindet, når vi har ondt eller hvis vi bliver udsat for en ulykke, dyb sorg eller sygdom. Men med lidt hjælp og opmærksomhed kan vi indse, at kroppen faktisk har sin egen intelligens, der kan påvirkes i positiv retning. Kroppen sender signaler længe før der er tale om sygdom. Med Kiroterapi forsøger man at komme kroppen i møde - at samarbejde i stedet for at modarbejde.

Hvad kan det gøre for dig


Når du bliver behandlet med Kiroterapi er det som at sende kroppen på værksted. Behandlingerne udbedrer skader, forebygger kommende skavanker og vedligeholder dit helbred.


En behandling er relevant, hvis du har:

- smerter

- nedsat immunforsvar

- problemer med at finde energi nok til at klare hverdagen

- en følelse af at være i ubalance med dig selv

- ønske om at stabilisere og vedligeholde et godt helbred

- ønske om personlig udvikling

Hvor lang tid varer en behandling


Det vil være kroppens reaktioner, der afgør hvor lang tid en behandling varer. Terapeuten arbejder med den siddende eller liggende patient til de rette reaktioner begynder at komme. Det kan vare fra 45-90 minutter.